SAMFUNDSFAG

Til læreren

Med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål for samfundsfag fokuseres der i materialet på flere kompetenceområder. Dokumentaren lægger op til at arbejdes med det politiske kompetenceområde og sætter fokus på demokrati og international politik, men berører i lige så udpræget grad viden- og færdighedsmål om straf og retsstaten og det sociale og kulturelle område.

Den globaliserede verden vi lever i, og det internationale samfund vi har valgt at være en del af giver muligheder, men stiller os også overfor nye udfordringer. Både i forhold til vores engagement i internationale forpligtende aftaler, men også i forhold til spørgsmål om udfordringen med de lande, der ikke vil være en del af et forpligtende samarbejde. Esads historie er eksemplarisk set i forhold til, at FN for første gang oprettede en midlertidig krigsforbryderdomstol efter krigen i ex. Jugoslavien, som siden har været gentaget i forbindelse med retsopgøret med andre krigsforbrydelser i verden. Trods det, er det ikke lykkedes efterfølgende at få opbakning fra flere af de store lande til en permanent International Domstol. Et relevant udgangspunkt for undervisning om både nationale, EU og internationale problemstillinger.

Dokumentaren er debatskabende i sit udtryk – en krigsforbryder, der ønsker forsoning. Det rejser dilemmaer, som materialet lægger op til at der arbejdes med problemorienteret og underbygger fagets formål om at opnå aktive, kritiske og deltagende demokratiske borgere.

Til læreren

Første del er tænkt som den undersøgende del. Eleverne skal dels undersøge hvad FN og straf er, men efterfølgende forholde sig personligt til det de undersøger.

Kompetenceområde: Politik

Relevante viden- og færdighedsmål

  • Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden
  • Eleven har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i
  • Hvad er FN?
  • Synes I, vi bør være en del af FN?
  • Hvorfor straffer samfundet? Og når man har udstået sin straf er man så tilgivet af samfundet?
  • Hvilken betydning har tilgivelse for resocialisering? Inddrag evt. artiklen Syrienkrigere skal hjælpes tilbage til samfundet

Kompetenceområde: Politik

Relevante videns- og færdighedsmål

  • Eleven kan diskutere sammenhænge mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark,
  • Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx grundloven

Om straffe gennem tiderne og hvorfor vi straffer:

Se evt. denne korte video om hvad straffe er og hvorfor vi straffer

http://www.etik.dk/forbrydelse-straf

  • Hvornår er man krigsforbryder? Her kan med fordel sættes fokus på dilemmaer om forskellige krige, Danmark aktivt har valgt at tage del i. Hvornår er man krigsforbryder og hvornår er man soldat i en krig?
  • Hvorfor har det internationale samfund valgt at have en krigsforbryderdomstol?
  • Hvilken funktion har en krigsforbryderdomstol?
  • Hvilke udfordringer medfører det, at nogle lande har tilsluttet sig krigsforbryderdomstolen, mens lande vi samarbejder med ikke har?
  • Hvilke begrænsninger er der i FN´s indflydelse på krige og konflikter?
  • Hvilken rolle spiller medierne for vores oplevelse af krige og konflikter i verden?
  • Hvad gør dokumentarfilmen ved vores oplevelse af en tidligere krigsforbryder?
  • Hvad er det der hindrer, at Esad bliver resocialiseret?
  • Esad er delvist udstødt af sin familie, hvilken betydning tror I, det har for hans sociale liv?


Til læreren

Opgaverne lægger op til at eleverne reflekterer over, hvad der har betydning for, at Esad bliver krigsforbryder under krigen på Balkan, og derigennem hvem og hvad der socialt er med til at gøre os mennesker til dem vi er.

Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold

Relevante videns- og færdighedsmål

  • Eleven kan redegøre for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen
  • Eleven har viden om socialisering
  • Eleven kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse
  • Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse

Identitet og socialisering

Hvem er Esad, og hvordan er han blevet den, han er?

I de første 16 minutter og 15 sekunder bliver vi introduceret til, hvem Esad er, ifølge ham selv fra hans barndom og indtil han bliver fangevogter i Celebici.

Esad kan ikke se den ondskab han senere udviser under krigen i barndomsbilledet.

  • Noter ned imens I ser de første 16 minutter og 15 sekunder minutter, hvad det er Esad selv fremhæver fra tiden før krigen og op til livet som fangevogter, som betydningsfuldt for hans liv.
  • Vælg efterfølgende fem centrale ord eller skriv fem sætninger, som I mener har betydning for hvem Esad bliver som fangevogter ud fra det han selv fortæller. I kan arbejde ud fra de tre sociale sfærer, som Esad selv berører:

Brug CL strukturen mødet på midten, så I efterfølgende kan vælge de tre mest centrale områder ud, som I i gruppen kan blive enige om at placere i midten af papiret.

I plenum diskuteres:

  • Om det overhovedet er muligt at afgøre, hvorfor Esad udvikler sig til den grusomme person han gør som fangevogter?
  • Synes I, han forsøger at forklare sine handlinger ud fra opvæksten (han kunne ikke spille fodbold med de andre, var ikke så kendt i byen osv)
  • Det sociale spillede en central rolle for Esad, ifølge ham selv. er det en brugbar forklaring på hans grusomme gerninger?
  • Esads mor synes, hun har et medansvar – er I enige?

Anerkendelse er vigtig for alle mennesker. Diskuter i grupperne ud fra modellen ovenfor;

  • Hvor og for hvad fik Esad anerkendelse som barn ifølge udsendelsen?
  • Hvor og for hvad fik Esad anerkendelse da han blev fangevogter?
  • Hvor og for hvad får Esad anerkendelse i dag?
  • Hvor får I anerkendelse?
  • Hvad betyder anerkendelse i menneskers liv? For jer?

Det sociale samvær var ifølge Esad selv den primære årsag til at han gik til de politiske møder. Det handlede ikke så meget om budskaberne, han ville bare have det sjovt. Stemningen beskriver han som negativ og intens, alligevel fastholder han at deltage i møderne.

  • Hvad tror I, der sker med og for Esad på møderne?
  • Hvorfor tror I han fortsætter med at gå til møderne tror den ophedede stemning?
  • Hvor stor betydning tror I, at møder fik på Esads efterfølgende handlinger i krigen?
  • Hvilke grupper du omgås har indflydelse på dig og dine valg?
  • Hvilken har den største indflydelse?

Straf og tilgivelse i et retssamfund.

Til læreren

Det er en forudsætning eleverne kender til FN som international organisation inden arbejdet med opgaverne.

Esad bliver stillet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien. Han bliver anklaget for mord, tortur, krigsforbrydelser og forsætligt drab.

  • Undersøg, hvorfor der er en folkedrabskonvention og hvordan det fungerer. Du kan evt. læse mere om det her: http://folkedrab.dk/artikler/fns-folkedrabskonvention
  • Forhold jer til udsagnet fra teksten – hvad betyder det egentligt og hvilke udfordringer kan det give, når der er tale om en moralsk forpligtigelse?:

Det internationale samfund er kun moralsk forpligtet til at skride ind overfor folkedrab, men gør det oftest.

  • Læs om Det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien

http://folkedrab.dk/artikler/det-internationale-krigsforbrydertribunal-for-det-tidligere-jugoslavien-icty

Domstolens mandat er at holde personer individuelt ansvarlige for deres forbrydelser. Dvs. at ICTY ikke kan anklage stater, organisationer eller lignende. Personer, der har handlet under ordrer, eller personer, som har planlagt eller tilskyndet til –men ikke udført – en forbrydelse, kan godt holdes personligt ansvarlige og dømmes ved ICTY. (Folkedrab.dk)