HISTORIE

Til læreren

Med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål for historie arbejdes der i materialet med elementer fra fagets tre kompetenceområder.

Dokumentaren må betragtes som en kilde til krigsforbrydere og deres eftertid, gennem førstehåndsberetningen fra Esad. Men det rejser spørgsmål om, hvilken vinkel vi får præsenteret, hvilke motiver, der kan ligge bag og troværdighed. Eleverne skal bruge deres kildekritiske viden og begreber til at belyse de problemstillinger filmen belyser. Disse skal forstås i en kronologisk sammenhæng og belyses som en fortalt version af historien, hvor der skues bagud i historien, men med Esads nutidsforståelse og de fremtidsperspektiver hans fortælling også indeholder. Det styrker elevernes historiske bevidsthed om hvordan historien bruges og er et produkt af en fortalt virkelighed. Den levede tid er væk, og eleverne skal være bevidste om, at den fortalte historie derfor bliver en konstruktion.

Filmen rejser mange spørgsmål som gennem eksemplet Esad kan bredes ud til generelle historiefaglige overvejelser. F.eks.:

• Hvordan vurderer vi dokumentaren som historiske spor?
• Hvilken kildetype er Esads fortælling, og hvad kan den bruges / ikke bruges til?
• Hvordan kan vi belyse samme historiske begivenhed fra en anden vinkel?
• Hvilken kronologisk sammenhæng kan krigen i ex. Jugoslavien og Den Internationale Domstol beskrives og forstås i?
• Hvilken historisk udvikling set i et globaliseringsperspektiv, kan vi se, og hvilke historiske betydninger kan vi beskrive og forklare som en del af udviklingen.
• ”Hvad nu hvis …”Konstruktioner af forskellige historiske scenarier

Det er disse spørgsmål, der er udgangspunktet for opgaverne til eleverne.

De relevante forenklede fælles mål præsenteres før hvert forslag til bearbejdelse af dokumentaren.

Kildeanalyse

Kompetenceområde: Kildearbejde

• Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer
• Eleven har viden om kildekritiske begreber

Historiebrug

Kompetenceområde Historiebrug

• Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger
• Eleven har viden om sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger

Opgave:

Vi bruger ofte fortællinger fra fortiden som argument i nutidige fortællinger. Fx siger forældre ofte “Da jeg var barn”… eller “da jeg gik i skole”… Det kaldes historiebrug

Flere gange bruger Esad fortællinger fra fortiden som begrundelser for senere handlinger. Fx fortæller han, at han ikke kunne spille fodbold med de andre børn pga. af sin astma.

• Kan I komme med andre eksempler?
• Hvorfor tror I Esad fortæller om disse perioder af sit liv?
• Hvornår bruger I historien som argument?

Kronologi:

Kompetenceområde Kronologi og sammenhæng

• Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng
• Eleven har viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger
• Eleven kan forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud
• Eleven har viden om historisk udvikling

Det historiske overblik

• For at skabe et kronologisk overblik, kan det være hensigtsmæssigt at lave en digital tidslinje, hvor de enkelte begivenheder placeres ind. Der kan evt. startes efter 2. verdenskrig, hvor Jugoslavien genopstod som en forbundsrepublik, der bestod af flere republikker, der delvist var selvstændige.
• Udover at placere begivenheder på tidslinjen kan eleverne få til opgave at belyse de tider, hvor historien kunne have fået en anden drejning. Fx.
• hvis der ikke havde været en økonomisk krise
• hvis det internationale samfund havde grebet ind tidligere, hvornår mener eleverne det kunne ske.
• …..
• I kan afslutte med at komme med et begrundet bud på fremtidsscenariet for Esad og Balkanområdet.

I kan evt. læse om den nuværende status om Bosnien efter krigen: http://folkedrab.dk/artikler/bosnien-efter-krigen

Dilemmaer

Til læreren

Et dilemma er en valgsituation, der kræver stillingtagen til opfattelser og værdier. Det er en problemstilling uden ”gode” eller rigtige løsninger, men alene løsninger med en eller flere ulemper.

Målet med at arbejde med dilemmaer i undervisning er at fremme elevernes kompetencer til at rumme og arbejde med modsætninger og usikkerhed, samtidig med at faglige elementer inddrages. Dokumentaren The Unforgiven rummer masser af dilemmaer. Nedenfor er dilemmaer, der ikke alle direkte knytter an til dokumentaren, men udspringer af de dilemmaer, der rejses i dokumentaren. Til sidst er der en dilemma historie.

• Sæt jer i grupper a max fire.
• Træk på skift et dilemma, som læses højt. Den, der har trukket et kort skal forsøge at besvare dilemmaet. De andre må kun stille spørgsmål. Når man er færdig med et dilemma trækker den næste et kort.